Det åbne spørgsmål: hvad det er, og hvorfor det virker

Hvad betyder et åbent spørgsmål egentlig?

I fagsproget taler vi om åbne og lukkede spørgsmål, og begreberne lyder mere tekniske, end de er. Et lukket spørgsmål kan besvares med et enkelt ord: ja, nej eller et tal. Et åbent spørgsmål inviterer den anden til at fortælle med egne ord og i eget tempo. Forskellen ser lille ud på papiret, men den afgør ofte, om du går hjem med en kort notits eller med stof til en rigtig historie.

Når jeg underviser i visuel fortælling, bruger jeg gerne en sammenligning med et fotografi. Et lukket spørgsmål er som at tage billedet med fast beskæring: du har bestemt det hele på forhånd. Et åbent spørgsmål lader den anden selv vælge, hvad der skal i billedet. Du får ofte detaljer, du ikke selv kunne have fundet på, og det er dem, læseren husker bagefter.

Sådan kender du forskel på de to typer

Det nemmeste greb er at se på, hvordan spørgsmålet begynder. Åbne spørgsmål starter typisk med hvordan, hvad, hvornår eller fortæl mig om. Lukkede spørgsmål starter ofte med er, har, kan eller var. Spørger du: Var det svært at flytte? får du et ja. Spørger du: Hvordan føltes de første dage i det nye hjem? får du en lille fortælling.

Reglen er ikke absolut, og lukkede spørgsmål har deres plads. Når du skal have et navn, en alder eller en årstid på plads, er et kort spørgsmål helt fint og sparer tid. Pointen er, at du vælger bevidst. Se dit spørgeark igennem, før samtalen starter, og mærk, hvor mange af spørgsmålene der ender i et enkelt ord. Er det de fleste, har du brug for at omformulere.

• Åbne: hvordan, hvad, fortæl mig om
• Lukkede: er, har, kan, var
• Lukkede passer til fakta, åbne til oplevelser

Hvorfor åbne spørgsmål skaber tryghed

Mange tror, at åbne spørgsmål kun handler om at få mere materiale. De handler lige så meget om tryghed. Den, du taler med, er ofte ikke vant til at blive interviewet, og en række hurtige ja-nej-spørgsmål kan føles som et forhør. Et åbent spørgsmål giver den anden kontrol over, hvad der bliver fortalt, og hvor meget.

Det passer godt med den respekt, vi lægger vægt på på kurset. Du viser, at du er nysgerrig på personens egen version, ikke på at få bekræftet en historie, du har lagt til rette på forhånd. Når mennesker føler sig lyttet til, fortæller de oftere noget, der er ægte og nuanceret. Det gør din tekst mere redelig, og det gør samtalen bedre for dem begge.

En øvelse til efterårsaftenen

Tag fem lukkede spørgsmål, du kunne finde på at stille, og skriv dem op. Omskriv så hvert af dem, så det ikke kan besvares med ja eller nej. Spørgsmålet Kunne du lide dit arbejde? bliver for eksempel til: Hvad var det bedste ved en almindelig arbejdsdag? Læs dem højt, og mærk, om de lyder som noget, du selv ville have lyst til at svare på.

Prøv derefter øvelsen af på en ven eller et familiemedlem i ti minutter. Læg mærke til, hvornår svarene bliver længere, og hvornår samtalen går i stå. Skriv det ned bagefter. Efter et par runder får du en fornemmelse for, hvilke formuleringer der virker for dig, og den fornemmelse kan ingen skabelon give dig på forhånd.

• Skriv fem spørgsmål ned
• Omskriv dem til åbne
• Prøv dem af og notér, hvad der virkede

Når det åbne spørgsmål ikke er nok

Et åbent spørgsmål er et godt udgangspunkt, men det er ikke en tryllestav. Nogle gange svarer den anden kort alligevel, fordi emnet er svært eller tiden knap. Så hjælper det at følge op med et lille, konkret spørgsmål: Kan du huske, hvad du så fra vinduet? Det er mere præcist og gør det lettere at huske, uden at det bliver lukket.

Vent også med at udfylde pauserne. Mange interviewere kommer til at tale ind i en stilhed, fordi den føles ubehagelig. Giv den anden et par sekunder. Det er ofte lige efter en pause, at det vigtigste bliver sagt. Det kræver øvelse at holde ud, men det er en af de mest nyttige vaner at lære.

Sådan bruger du begrebet i din research

Begrebet er ikke kun til selve samtalen. Når du researcher, kan du bruge samme tankegang til at finde ud af, hvad du faktisk er nysgerrig på. Skriv dine spørgsmål til emnet ned, og se, hvilke der er åbne for dig selv. Hvis du allerede kender svaret, er spørgsmålet egentlig en påstand, og så er det værd at overveje, om du lytter eller bekræfter.

Saml til sidst dine bedste åbne spørgsmål på et enkelt ark, gerne med få og vigtige øverst. Du behøver ikke følge dem slavisk. Arket er en tryghed for dig, så du tør lade samtalen gå nye veje. Netop det bruger vi tid på i modulet om interviewforberedelse, hvor du får feedback på dine spørgsmål.

Et åbent spørgsmål er ikke mere end et spørgsmål, der giver den anden plads til at fortælle selv. Brug lukkede spørgsmål til fakta og åbne til oplevelser, lad pauserne stå, og følg op på det, der bliver sagt. Øv dig på en kendt person først, og skriv ned, hvad der virkede. Det er en lille vane, men den ændrer, hvad du kommer hjem med.