Kameraet, lyset og rammen: det bruger vi, når du lærer at fotografere

Et almindeligt kamera er nok til at begynde

Når nye kursister spørger, hvad de skal købe, før de går i gang, er mit svar kort: ingenting nyt. I Fotografi for fortællere arbejder vi med det kamera, du allerede har, hvad enten det er en lille systemkamera, et brugt spejlreflekskamera eller telefonen i lommen. Pointen med modulet er ikke at jagte teknisk perfektion, men at lære at se, hvad et motiv fortæller, og hvordan billedet kan bære din tekst.

Det er min erfaring som underviser i interview og research, at de fleste kommer til at fotografere på samme måde, som de kommer til at spørge: for hurtigt og uden en plan. Derfor starter vi med at sætte tempoet ned. Du får en rammeøvelse, hvor du kun må tage fem billeder af ét sted, og hvor du efterfølgende skriver en sætning om, hvad hvert billede siger. Det tvinger dig til at vælge, før du trykker på udløseren.

Dagslys som det vigtigste redskab

Vi bruger næsten udelukkende naturligt lys, fordi det er det lys, du som regel har til rådighed, når du besøger et menneske hjemme, på en arbejdsplads eller i en have. I de her uger, midt på efteråret, står solen lavt, og lyset bliver blødere og mere gyldent, hvilket gør det til en god årstid at øve sig i. Du lærer at stille personen, så lyset falder fra siden, og at undgå skarpt middagslys, der giver hårde skygger i ansigtet.

Til øvelsen bruger vi en simpel metode: du går rundt om motivet og kigger på, hvor lyset kommer fra, før du løfter kameraet. Du tager det samme portræt tre gange med lyset forfra, fra siden og bagfra, og sammenligner bagefter. Nogle gange er et hvidt stykke karton eller en lys væg nok til at lyse skyggen op. Du behøver ikke lamper eller paraplyer for at få et ordentligt resultat.

• Stil dig med ryggen til vinduet, når du vil have et roligt lys
• Undgå at tage portrætter lige under en loftslampe
• Kig efter lys, der falder skråt ind fra siden

Komposition med få og faste regler

Vi arbejder med et lille sæt kompositionsgreb, som du kan huske i situationen: tredjedelsreglen, ledelinjer, forgrund og baggrund samt rummet omkring personen. Jeg forklarer dem med eksempler fra hverdagen, ikke fra fotografiske klassikere. Et kaffebord set fra siden kan have en ledelinje i kanten af bordet, og et køkkenvindue kan skabe en naturlig ramme om et ansigt.

Hver gang du øver, får du et notatark med tre spørgsmål: Hvad er billedets hovedperson? Hvad ser læseren først? Hvad kan jeg tage væk uden at miste noget? Det sidste spørgsmål er det sværeste og det mest nyttige. Mange billeder bliver bedre af, at du træder et skridt tættere på eller venter, til en forstyrrende genstand er ude af billedet.

Motivvalg: hvad hører til i historien

Et billede til en menneskelig historie skal ikke bare vise personen, men også det, personen gør, og de ting, der omgiver vedkommende. Vi bruger en metode, hvor du før besøget skriver en liste over fire slags billeder: et portræt, en detalje, en handling og et sted. Listen er ikke en regel, men en hjælp til at huske, at en historie sjældent kan fortælles med ansigter alene.

Her kommer samtykke ind som en praktisk del af arbejdet. Du spørger altid, før du fotograferer, og du viser personen billederne, hvis hun eller han ønsker det. Henrik Vestergaard og jeg taler ofte om, at et godt billede kan være fuldstændig ærligt og alligevel sætte en person i et forkert lys. Derfor øver vi også at vælge billeder, som personen selv vil kunne genkende sig i.

• Portræt, detalje, handling og sted som udgangspunkt
• Spørg om lov, før kameraet løftes
• Vis gerne billederne til personen bagefter

Sådan er øvelserne bygget op

Hvert afsnit i modulet følger samme rytme: en kort gennemgang, en opgave, du løser på egen hånd, og feedback fra en vejleder. Du afleverer typisk et lille billedsæt på fem til otte billeder med nogle få linjers tekst om dine valg. Sofie Thorsen kigger på komposition og lys, og jeg læser, om billederne passer til den historie, du vil fortælle.

Vi arbejder bevidst med små opgaver, fordi det er lettere at lære af ti korte forsøg end af ét stort. En typisk øvelse er at fotografere en genstand, som en person bruger hver dag, og skrive en billedtekst på to sætninger. En anden er at gå tilbage til samme sted til en anden tid på dagen og se, hvordan lyset ændrer historien. Du får skabeloner til både billedlister og noter, så du ikke starter med et tomt ark.

Hvad du kan forvente at kunne bagefter

Modulet gør dig ikke til professionel fotograf, og det er heller ikke meningen. Det giver dig et fast grundlag, så dine billeder passer bedre til de tekster, du skriver, og så du kan tage fornuftige valg i marken uden at stå fast. De fleste kursister bemærker først efter nogle uger, at de er begyndt at se på lys og baggrund, selv når de ikke har kameraet fremme.

Realistisk kan du efter modulet planlægge et fotobesøg, tage et brugbart sæt billeder til en kort artikel og vælge de bedste ud med en begrundelse. Du kan også give konstruktiv kritik af dine egne billeder, hvilket er en vigtig forudsætning for at blive bedre. Næste skridt er modulet om visuel rækkefølge og layout, hvor du lærer at sætte billederne sammen med teksten, så læseren kan følge fortællingen.

De redskaber, vi bruger i Fotografi for fortællere, er bevidst enkle: dit eget kamera, dagslyset, få kompositionsgreb og et notatark, der får dig til at tænke dig om. Det handler ikke om udstyr, men om at træffe gode valg og behandle de mennesker, du fotograferer, med respekt. Prøv at tage fem billeder af ét sted i den kommende uge, og skriv en sætning til hvert.