Sådan forbereder du et interview, så samtalen bærer en historie

Start med at vide, hvad du vil have ud af samtalen

Før du sender en eneste besked til den, du vil tale med, bør du kunne sige i en enkelt sætning, hvad historien handler om. Ikke en overskrift, men en retning: hvad vil du forstå bedre, når samtalen er slut? En forberedelse uden retning ender som en lang række spørgsmål, der alle er rimelige, men som ikke hænger sammen.

Skriv sætningen øverst på første side i dit notesblok og vend tilbage til den, når du er i tvivl. Den afgør, hvilken research der er værd at bruge tid på, og hvilke spor du roligt kan lade ligge. Det er helt i orden, at retningen ændrer sig under samtalen. Men du skal vide, hvad du flytter dig fra.

Henrik her: på kurset lærer vi, at en ærlig forberedelse også rummer en ærlig afgrænsning. Du lover ikke din samtalepartner en historie, du endnu ikke kender, og du behøver ikke have svaret på forhånd. Du skal blot vide, hvad du er nysgerrig på, så du kan sige det klart, når du aftaler tid.

• Formulér historiens retning i én sætning
• Skriv, hvad du er nysgerrig på, ikke hvad du forventer at finde
• Gem sætningen, så du kan vende tilbage til den undervejs

Research, der giver dig bedre spørgsmål

God research handler mindre om at samle mange oplysninger og mere om at finde de steder, hvor du endnu ikke forstår. Læs det, personen selv har skrevet eller sagt offentligt, og se på, hvilke ord vedkommende bruger om sit arbejde eller sit liv. Dem kan du låne i dine spørgsmål, og det signalerer, at du har lyttet.

Skel mellem det, du kan slå op, og det, kun personen kan fortælle. Årstal, titler og navne på steder skal du kende på forhånd, så du ikke spilder tid på dem. Det, der ligger bag: hvorfor et valg blev truffet, hvordan en dag føltes, hvad der var svært, hører til i samtalen.

Notér to eller tre ting, du er usikker på, og kontrollér dem ved en anden kilde, før du møder op. Det er første skridt i kildekritik, og det beskytter både dig og den, du taler med, mod fejl, der senere er svære at rette. Slip ikke tanken om, at research aldrig er færdig; den holder bare op, når du kan stille ordentlige spørgsmål.

• Læs personens egne ord, før du læser andres om vedkommende
• Adskil faktaoplysninger fra det, der kræver en samtale
• Kontrollér usikre oplysninger ved mindst én anden kilde

Åbne spørgsmål i stedet for lukkede

Et lukket spørgsmål kan besvares med ja eller nej, og så er du hurtigt tilbage ved at skulle finde på det næste. Et åbent spørgsmål inviterer til en beskrivelse. I stedet for at spørge, om det var svært at starte, kan du bede om at høre, hvordan de første uger forløb. Forskellen er lille i ordlyd, men stor i svaret.

Brug gerne opfordringer som fortæl mig om, hvordan gik det til eller hvad husker du bedst fra den dag. De efterlader plads til detaljer, og detaljerne er det, en feature er bygget af. Vær også opmærksom på spørgsmål, der indeholder et svar. Hvis du spørger, om det ikke var frustrerende, lægger du ordene i munden på personen.

Forbered et dusin spørgsmål, men regn med at bruge halvdelen. Resten er sikkerhedsnet. Det vigtigste er ofte det opfølgende spørgsmål, der kun kan opstå, mens du lytter. Hold derfor øjenkontakt, skriv kun stikord og lad pauser stå. Mange fortæller det væsentligste, når der har været stille et par sekunder.

• Start med hvordan, hvad og fortæl, ikke med var det
• Undgå spørgsmål, der allerede indeholder svaret
• Lad pauser stå, før du stiller det næste spørgsmål

Skab tryghed, før du trykker på optag

Mange bliver anspændte, når de ved, at deres ord skal bruges i en tekst. Du kan tage meget af spændingen ved at fortælle, hvad samtalen skal bruges til, hvor lang tid den tager, og hvordan du vil omgås det sagte. Sig det i den første mail og igen, når I mødes, så ingen bliver overrasket.

Aftal, om du må optage, og forklar, hvorfor du gør det: så du kan lytte frem for at skrive. Spørg også, om der er emner, personen helst ikke vil tale om. Det er ikke en indrømmelse, men en del af et redeligt samarbejde. Respekt for grænser gør som regel samtalen mere åben, ikke mindre.

Vælg et sted, hvor personen føler sig hjemme og kan tale uden at blive afbrudt. Et køkkenbord eller en bænk i en park fungerer ofte bedre end et lukket mødelokale. Kom i god tid, hav pen og notesblok klar, og start med noget let, så I begge får varmet stemmerne op, inden det vigtige kommer.

• Fortæl, hvad samtalen skal bruges til og hvor længe den varer
• Spørg om samtykke til optagelse og om emner, der skal undgås
• Vælg et sted, hvor personen føler sig tryg

Opbyg en samtaleplan, der kan bøje

Del samtalen i tre dele: en åbning, hvor I lærer hinanden at kende, en midte, hvor du går i dybden med det, historien handler om, og en afslutning, hvor du samler op. Under hver del skriver du to eller tre spørgsmål, ikke flere. Planen skal være et kort, ikke en køreplan, du føler dig tvunget til at følge.

Når personen kommer ind på noget uventet, så følg med, hvis det rører ved din retning. Det er ofte her, de bedste scener ligger. Noter, hvad du vil vende tilbage til, så du ikke afbryder midt i en sætning. Ved afslutningen er det en god vane at spørge, om der er noget, du burde have spurgt om.

Det spørgsmål giver ofte det mest personlige og uforudsete svar, og det viser, at du tager personen alvorligt som medskaber af historien. Det er også en pæn måde at lukke samtalen på. Husk at takke og at fortælle, hvornår og hvordan personen kan forvente at høre fra dig igen.

• Tre dele med to til tre spørgsmål hver
• Noter uventede spor, men afbryd ikke midt i en sætning
• Slut med: Er der noget, jeg ikke har spurgt om?

Øvelse: forbered et interview på en aften

Vælg en person i din omgangskreds, som du gerne vil høre mere om, for eksempel en nabo eller en gammel kollega, der har gjort noget, du ikke ved meget om. Skriv først historiens retning i én sætning. Brug derefter tyve minutter på at læse, hvad du kan finde, og noter tre ting, du ikke forstår.

Skriv så ti åbne spørgsmål, fordelt på de tre dele fra samtaleplanen. Læs dem højt og stryg alle, der kan besvares med ja eller nej. Send en kort besked til personen, hvor du forklarer, hvad samtalen skal bruges til, og spørg, om det passer med en halv times tid, og om du må optage.

Efter samtalen skriver du fem linjer om, hvad du overraskedes over, og hvad du ville gøre anderledes næste gang. Den refleksion er mindst lige så værdifuld som selve interviewet, og den kan du gemme til de øvelser, der kommer senere i pensum. Du behøver ikke skrive en artikel; målet er at øve forberedelsen.

• Retning i én sætning og tre punkter til research
• Ti åbne spørgsmål fordelt på tre dele
• Fem linjer efterrefleksion, når samtalen er slut

Et godt interview afgøres sjældent af den dygtigste spørgeteknik, men af, at du har tænkt dig om i forvejen: du kender din retning, du har læst dig ind i personens verden, og du har sørget for, at den, du taler med, føler sig tryg. Resten er at lytte. Start småt, gentag øvelsen med nye personer, og bemærk, hvordan dine spørgsmål gradvist bliver enklere og bedre.