Tjekliste til interviewet: spørg dig selv, før du siger ja

Har du en klar grund til at tale med netop dette menneske

Det første punkt på listen er det mest oversete: hvorfor skal du tale med den her person, og hvad er det, du ønsker at forstå? Mange begynder med et emne og finder først bagefter ud af, at samtalen ikke har en retning. Skriv to sætninger ned, før du ringer. Den første siger, hvad historien handler om. Den anden siger, hvad du ikke ved endnu, og som personen kan hjælpe dig med.

Hvis du ikke kan skrive de to sætninger, er du ikke klar. Det er ikke et nederlag, men et tegn på, at research mangler. Når grunden er tydelig, kan du også fortælle den ærligt til den, du vil interviewe. Det skaber tryghed fra første kontakt, fordi personen ved, hvad hun eller han siger ja til, og ikke bliver overrasket midt i samtalen.

• Kan jeg forklare formålet i to sætninger?
• Hvad ved jeg ikke endnu?
• Hvorfor er netop dette menneske den rette at tale med?

Er researchen gjort, så du kan lytte frem for at spørge

God research handler ikke om at samle så mange fakta som muligt, men om at kunne slippe papiret under samtalen. Læs det, der allerede er skrevet om emnet, find de grundlæggende data, og noter de ting, du er i tvivl om. Så behøver du ikke bruge tid på at spørge om det, du kunne have slået op, og tiden går i stedet til det, kun personen selv kan fortælle.

Prøv at lave en kort baggrundsside på en halv til en hel side. Den skal ikke læses op, den skal kun give dig ro. Når du kender rammerne, kan du følge de uventede spor, som opstår i samtalen, uden at miste overblikket. Det er ofte dér, den gode historie ligger gemt, i en bisætning, du kun opfanger, hvis du faktisk lytter.

• Har jeg læst relevant baggrund?
• Har jeg noteret mine egne huller i viden?

Er dine spørgsmål åbne, og kan de bære samtalen

Gå dine spørgsmål igennem én ad gangen. Kan de besvares med ja eller nej, så omskriv dem. Begynd hellere med hvordan, hvad og fortæl mig om. Et åbent spørgsmål giver personen plads til at vælge, hvad der er vigtigt, og det er netop de valg, der gør en menneskelig historie levende. Undgå spørgsmål, hvor svaret allerede ligger gemt i formuleringen.

Sorter derefter spørgsmålene i tre bunker: dem, du skal have svar på, dem, der er gode at have, og dem, der kun er til, hvis tiden rækker. Rækkefølgen betyder noget. Start med noget let og konkret, som personen kender godt, og gem de mere følsomme emner til, når samtalen har fundet sin rytme. Du behøver ikke følge listen slavisk, men du bør kende den.

• Kan spørgsmålet besvares med ja eller nej?
• Ligger der et svar gemt i spørgsmålet?
• Er de vigtigste spørgsmål markeret?

Har du skabt tryghed, før optageren tændes

Tryghed bygges før samtalen, ikke under den. Fortæl, hvor interviewet skal bruges, hvor lang tid det tager, og at personen kan sige til, hvis et spørgsmål føles forkert. Aftal et sted, hvor man kan tale i fred, og vælg gerne et sted, personen selv kender. Det flytter magten en smule og gør det lettere at tale frit.

Husk også, at tryghed ikke er det samme som at love for meget. Du kan ikke love, at personen får lov at rette i alt, men du kan være tydelig om, hvad der sker med citaterne, og om personen får mulighed for at se sine egne udsagn igennem. Sig det, du kan stå ved, og skriv det gerne ned, så der ikke opstår misforståelser bagefter.

• Ved personen, hvad interviewet skal bruges til?
• Er sted og tidsramme aftalt?
• Har jeg sagt, hvad der sker med citaterne?

Har du styr på samtykke og praktikken

Samtykke er ikke en formalitet, men en samtale i sig selv. Før du går i gang, skal personen vide, at hun eller han kan trække sig, og hvad det betyder for materialet. Er der tale om følsomme oplysninger eller personer, der ikke selv er til stede, bør du tænke over, hvem der kan blive berørt af det, du skriver. Det hører til forberedelsen lige så meget som spørgsmålene.

Til sidst kommer det praktiske: virker optageren, er batteriet fuldt, har du papir og blyant som reserve, og ved du, hvordan du kommer hjem med noterne i orden? Skriv de vigtigste pointer ned umiddelbart efter samtalen, mens de stadig sidder i hukommelsen. Det er en lille vane, der sparer dig for meget tid, når du senere skal skrive.

• Har personen givet sit samtykke klart?
• Virker udstyret, og har jeg en reserve?
• Hvornår skriver jeg noter ned efter samtalen?

Hvordan bruger du listen, når du står med beslutningen

Listen er ikke en prøve, du skal bestå, men et redskab til at se, hvor du står. Går du den igennem og kan svare ja på de fleste punkter, er du sandsynligvis klar. Er der to eller tre punkter, du er usikker på, så brug en eftermiddag på dem, før du aftaler tidspunkt. Det er ofte mere værd end at skynde sig.

Mærker du, at flere punkter halter, er det helt i orden at vente. Et interview, der udskydes en uge, er sjældent skadet af det. Et interview, der gennemføres uden forberedelse, kan derimod koste både stof og tillid. Tag listen med dig, og tilpas den, så den passer til din egen måde at arbejde på.

Et interview begynder længe før optageren tændes. Når du kender din grund, har lavet din research, formuleret åbne spørgsmål, skabt tryghed og styr på samtykket, har du gjort det meste af arbejdet. Brug listen som en samtale med dig selv, og vær ærlig om, hvad du mangler. Så bliver mødet med det andet menneske roligere, og du får stof til en historie, du kan stå inde for.